![\"Complex-Blog-Museum-Construction\"](\"https:\/\/kenobi.meva.net\/wp-content\/uploads\/2022\/01\/Complex-Blog-Construction-910x607.jpg\")
<\/p>\nMuseum of the Future i Dubai i De Forenede Arabiske Emirater (UAE) er blevet kaldt verdens mest komplekse bygning takket v\u00e6re den us\u00e6dvanlige vertikale torusform og det labyrintiske interi\u00f8r. Den buede form, der for nylig blev f\u00e6rdiggjort i 2020, udgjorde en enorm udfordring for entrepren\u00f8rerne p\u00e5 grund af den varierende geometri b\u00e5de over og under jorden. Den gigantiske oval, der rejser sig 78 meter op i himlen, indeholder syv etager oven p\u00e5 et treetagers podium, hvor hver etage varierer i h\u00f8jden. Udformningen og opf\u00f8relsen af denne enest\u00e5ende bygning gav derfor flere udfordringer.<\/p>\n
Det nye museum skal v\u00e6re et center, hvor der forskes i og opleves nye teknologier, og det skal v\u00e6re et arkitektonisk projekt, der er et vartegn. Den us\u00e6dvanlige form, der er designet af Killa Design, skulle repr\u00e6sentere vores forst\u00e5else af fremtiden, som vi kender den i dag, mens tomrummet i midten af bygningen repr\u00e6senterer det, vi endnu ikke ved, men som vi s\u00f8ger at opdage gennem design og innovation. Sammen skaber disse to aspekter et kontinuum af l\u00e6ring og viden, hvilket afspejles i bygningens cirkul\u00e6re form.\u00a0<\/p>\n
Udvendigt er bygningen bekl\u00e6dt med kompositpaneler i rustfrit st\u00e5l med indst\u00f8bt arabisk skrift, som beskriver vicepr\u00e6sidenten og premierministeren for De Forenede Arabiske Emiraternes visioner for Dubais fremtid. Ud over at v\u00e6re et sl\u00e5ende element fungerer bogstaverne ogs\u00e5 som bygningens vinduer og lyser op om natten med integrerede LED-armaturer. Hver af de 1 024 paneler er en unik 3D-form, som er blevet st\u00f8bt og fremstillet individuelt. Tilsammen d\u00e6kker de et areal p\u00e5 17.000 kvadratmeter og er fastgjort til en indviklet st\u00e5lramme af 2.400 diagonalt krydsende st\u00e5lelementer.<\/p>\n
Et andet karakteristisk tr\u00e6k er, at den udvendige bekl\u00e6dning fungerer som bygningens indpakning – den sikrer, at bygningen er vandt\u00e6t, luftt\u00e6t og strukturelt sund, samtidig med at den giver belysning. Mange andre bygninger, der anvender en bekl\u00e6dning som denne, har en indvendig gardinv\u00e6g, der s\u00f8rger for disse aspekter, idet bekl\u00e6dningen udelukkende er dekorativ og ikke strukturel.<\/p>\n
Ud over bygningens udfordrende geometri er den ogs\u00e5 kendetegnet ved de s\u00f8jlefrie interi\u00f8rer – en stor strukturel udfordring for en bygning af denne st\u00f8rrelse og form. De indvendige buede v\u00e6gge blev imidlertid fremstillet af st\u00f8bt in-situ-beton, og nogle af v\u00e6ggene er helt op til 7 m h\u00f8je. De skr\u00e5nende indvendige gulve – som ogs\u00e5 blev udf\u00f8rt i in-situ beton – skulle planl\u00e6gges pr\u00e6cist for at kunne flugte korrekt med hinanden takket v\u00e6re de enkelte etagers varierende h\u00f8jder.<\/p>\n
<\/p>\n
(c) Stefan Holm \/ Shutterstock.com<\/p>\n
At designe og opf\u00f8re en bygning af denne kompleksitet kr\u00e6vede brug af parametrisk design og Building Information Modelling (BIM)<\/a>. Parametrisk design indeb\u00e6rer, at man specificerer forskellige parametre og forholdet mellem dem. N\u00e5r en parameter \u00e6ndres, opdateres de relaterede parametre s\u00e5ledes ogs\u00e5 automatisk ved hj\u00e6lp af en algoritme. I forbindelse med denne bygning var det n\u00f8dvendigt at finjustere bygningens form for at fjerne s\u00e6rligt komplekse kurver, som kunne have en negativ indvirkning p\u00e5 byggeprocessen.\u00a0<\/p>\n Der blev ogs\u00e5 anvendt parametrisk design til at skabe st\u00e5lkonstruktionen. Dette komplicerede gitter af diagonale st\u00e5lbj\u00e6lker skulle optimeres for at sikre resultater som f.eks. en ensartet bj\u00e6lkediameter, en optimal m\u00e6ngde st\u00e5l og et minimum af forbindelsespunkter. For at opn\u00e5 dette skrev BuroHappold Engineering, der er konstrukt\u00f8r af konstruktionen, deres egne algoritmer.\u00a0Uden parametrisk design ville det have v\u00e6ret n\u00e6sten umuligt at designe og konstruere denne form ved hj\u00e6lp af traditionelle 2D-tilgange.\u00a0<\/p>\n BIM blev ogs\u00e5 brugt til at visualisere den endelige bygning i 3D og til at planl\u00e6gge bygningen grundigt for at fjerne eventuelle kollisioner mellem forskellige komponenter, f.eks. mekaniske, elektriske og VVS-systemer (MEP). Desuden var 3D-BIM<\/a>-modellen s\u00e6rlig nyttig til at planl\u00e6gge byggeforl\u00f8bet for de forskellige aspekter, f.eks. st\u00e5lkonstruktionen og betonforskallingen. Under byggeprocessen blev der anvendt laserscanning til at sammenligne de aktuelle fremskridt med 3D BIM<\/a>-modellen for at holde projektet p\u00e5 sporet og undg\u00e5 fejl.<\/p>\n Da MEVA var hovedleverand\u00f8r af forskalling til dette projekt, var det uvurderligt for MEVA’s ingeni\u00f8rteam at have en pr\u00e6cis 3D-model til at visualisere og planl\u00e6gge forskallingsdesignet ud fra. Med en labyrintisk st\u00f8bt in-situ-k\u00e6lder at navigere i, et v\u00e6ld af buede v\u00e6gge og skr\u00e5 gulve at st\u00f8be samt den indre ringbj\u00e6lke og det t\u00e5rn af armeret beton, der skulle b\u00e6re st\u00e5lrammen, var denne bygning et af de mere komplicerede projekter at planl\u00e6gge forskalling til.\u00a0<\/p>\n Ved hj\u00e6lp af 3D-modellen var det meget nemmere at analysere konstruktionsmulighederne og r\u00e6kkef\u00f8lgen af de forskellige n\u00f8dvendige forskallinger. Den indre ringbj\u00e6lke kr\u00e6vede anvendelse af MEVA MGC<\/a>-klatresystemet og Mammut 350<\/a>-forskalling, som skulle planl\u00e6gges pr\u00e6cist p\u00e5 grund af de uregelm\u00e6ssige udsparinger, der skyldes de forskellige etageh\u00f8jder. Fleksibiliteten i MEVA-systemerne, som f.eks. radiusrundforskallingen og MevaDec<\/a> pladebeskallingen, bet\u00f8d, at selv store radier eller spidse vinkler kunne tilpasses, samtidig med at den kr\u00e6vede n\u00f8jagtighed blev opn\u00e5et.<\/p>\n
\nPr\u00e6cis 3D-planl\u00e6gning af forskalling<\/h4>\n